Brev til «Skandinaven» 22. mai 1903

Fra Notodden.

Livlig Forretning – Seminariet og dets nye Styresmænd – Andet nyt. (Brev til «Skandinaven» fra Gunnar Sterk.)

Notodden, April, 1903. Notodden er i rask og jevn Fremgang Stedet ser nu helt bymæssigt ud med brede Gader og – efter vore Forholde svære Bygninger. En Mængde Turister reiser hvert Aar over Notodden ind i Telemarken, og Stedet med sine to tidsmæssige Hoteller har stadig bekvemt Herberge for de Reisende. Hotellerne eies nu af Joh. Thomassen. Hotel «Victoria», der ligger lige ved Dampskibsbryggen, er et mindre, men nyt Hotel. Det andet, «Furuheim», ligger lidt længere opi Gaden og er et meget stort og vel udstyret 4-Etages Turisthotel. Det blev bygget for ca. 30 Aar siden og var det første større Hus her paa Stedet. For godt og vel en Maands- alder siden var Notodden litet eller intet kjendt af Folk udenfor Bygden. Den eneste Dampbaad, der gik i Rute paa Nordsjø og Hitterdalsvand, anløb ikke engang Stedet, men gik direkte op til Tangen ved Hitterdalsvandets øvre Ende. Den forfaldne Træbrygge staar der endnu som et Minde fra gamle Dage. Da Notodden kom sig op, og Veien blev lagt der, blev Stedet Nordsjørutens Endepunkt. Som Hitterdølerne ved, gik Veien før om Sem og over Tinelven lige under Tinfos.

Næringsdrivende.

Landhandler Th. Th. Mørk har et stort og vakkert hus ved Hovedgaden østenfor Tinnebro. Han driver her en større Landhandlerforretning. I hans Hus drives ogsaa Telemarkens Boghandel – en Afdeling af J. A. Krogs Boghandel i Skien. Thomas Thomassen driver Landhandel i sit store 3-Etages Hus lige ved Siden af Mørk. Hans Forretning staar for Tiden under Akkordforhandling. Ved siden af sin Handel driver han Bageri, og hans Hustru Bertha Thomassen har her en Modeforretning. Notoddens Forbrugsforening er især oprettet for Stedets Arbeidere, Den styres af J. Bestgaard. Roes Landhandleri er stationeret paa Vestsiden af Broen; Indehaver S. H. Roe. Chr. Barikmo driver stor Landhandel i eget Hus strax ovenfor Seminariet lige ved Hovedveien til Kongsberg. Chr. Thomassen, Søn til Hoteleier Joh. Thomassen, driver Handelsforretning i eget Hus lige ved Siden af Barikmo. Hans Bo har ogsaa været under Akkordforhandling. Paa den andend Side af Veien driver St. Ramberg Landhandel og Bageri. Længere nede mod Tinelven, ved Fabrikerne, har vi Chr. Hetteruds Landhandel, og lige i Nærheden skaffer Bager Foss store varme Brød. Ved Siden af Notoddens Forbrugsforening driver Tindølen K. Bækhus mekanisk Værksted. Han sætter nye Ribben i Cykler, men ikke i Folk. Tvers over Gaden bor Dampskibsexpeditør H. Øien. Han haandterer 30,000 Melsækker for Aaret. Folk og Naut i Østtelemarken spiser dem op. Brændevinskasser og Brændevinsdunker kommer der her en sand Syndflod af; Øl fra «Lundetangen» ligesaa. Hoser og Sko, Kridtpiber og Synaale, Drops og «Larvikstobak», «Floshatter» og Tjære, Stulprim og Klankesmør, Maksei og harsk Sild, Pundtlær og Griseflest alt gaar gjennem . Øiens Hænder. Jeg vil ikke snakke om sligt som Kaffe. Den er «circa omtrentlig» aflagt nu her i Bygderne! Hr. Øien expederer ikke bare Melsækker, Brændevin og sligt. Han ex- pederer ogsaa over i en anden Verden adskillig firbenede Vesener hvert Aar, og fra hans Slagterforretning kan du faa 1ste Klasses Bifkjød. Men Slagter Pedersen staar heller ikke tilbage. Fine Butiker, rene Disker, hvide Jomfruer! Blir du forlikt i nogen af De, saa gaa over til Guldsmed Ellef Klave. Det kunde mangt raake! Skulde du over alt, hvad du ser, falde i Tanker, saa Tiden løber fra dig, saa spring indom Uhrmager Th. Thoresen strax neden for Hotel «Furuheim» og spør, hvad Klokken er slagen. Er du udsat for at faa Vand i øverste Etage, saa du Blir ligesom «blød» paa Hjernen, saa er Thoresen ogsaa Agent i Tagsten. Eller kanske det var bedre at henvende sig til Apotheker Hans Hanssen. Fra ham er der bare et lidet Sprang bort til Notoddens Meieri, som nu skal arbeide bra. Her er Hitterdals Sparebank indstalleret, og her bor Bankdirektør M. M. Kleppen. Hos Skomager Andersen kan du faa «lidt paa Benene» og hos Vognmand Golli en Kjøretur mod rimelig Betaling. Vil du garve «din Hud», kan du gaa til Johannes Hagen, Søn til forh. Kirkesanger J. N. Hagen i Sauland. Han har stort Garveri, og udfører Arbeidet tilfredsstillende. Skulde du bagefter synes, du var bekvem til det, saa skjær tvers over Gaden til Kørners Fotografforretning og forevige dine Træk. Men prøv nu endelig at se smørblid og forstandig ud, ellers kommer du til at brænde hele Dusinet. Ønsker du ikke bare at bli garvet og Fotograferet, men ogsaa barberet, saa se indom til Barber Søhol. Det er Gut, som kan fli Skjægstubberne af Folk. Det er allerede nu klart, at vi ikke kommer fra Stedet «med Hud og Haar», og da det aldrig kan nytte at fortsætte paa denne Maade, gaar vi strax indom Sadelmager Ambros Næsset og gjør os det bekvemt i en af hans velstoppede Lænestole. Men Klokken hos Uhrmager Ole Aasdalen slaar 6, og vi har endnu ikke seet hele «Byen». Paa’n igjen! Paa Veien møder vi Malerne John Næsset og Halvor Barikmo. De skal paa et Møde i «Foreningen». Hos Smed Nils Nilssen danser Hammeren endnu Hisstig paa Ambolten, og hos Skrædderne Halvor Undeland, Johannes Odden og Carl Schwanborg surrer Symaskinerne. L. Bliksaas syr Sko, og Sypigerne Hallin Kjoler efter nyeste Parisermode til Fruer og Frøkener. Brattelia og Olsen samt Brødrene Grotbæk driver Snedkerforretning, og John Gutukjær Handler med Skind m. m. m. – Efter al denne Sjau kan det passe godt at gaa indom Anne Kaafjelds Spiseforretning og faa sig en Portion Labskaus.

Et og andet.

Anders A. Semb, North Dakota, kom hjem til Jul og reiste igjen den 26de Marts. Til Amerika er i den sidste Tid udvandret: Leif Johnsen Landsværk og Ambros Johnsen Landsværk, Johannes Langkaas, Nils Høgemo, Gunhild Kaasa og Ole Tubbekaasa. Sundhedstilstanden har i Aarets Løb i det heletaget været god. Ingen større «Farsot» har herjet Stedet i den senere Tid. Her er to praktiserende Læger, nemlig Dr. Helmers og Dr. Janke. Dr. Helmers har bygget sig et vakkert Hus ret i Øst for Furuheim, oppe paa en Bakke med deilig  Udsigt udover Hitterdalsvand. Stedet har han givet Navnet «Helsebod», og da Doktoren er en dygtig Mand, er det ikke umuligt, at mange her vil finde Bot for sine Brøst. Dr. Janke bor tilleie i Meieriets store Stenhus. Her er to Jordemødre, der gjerne tar imod vordende Amerikanere hver Dag Disse er Aaste Semb og Marie Barikmo.

Seminariet.

Skam at sige, var jeg for adskillige Aar tilbage ikke ganske paa det rene med, hvorhen i dette lange Land man skulde søge Notodden og Notoddens Seminar. Stedet var jo dengang ikke landskjendt som nu. Reiser man omtrent 7 norske Mil ret i Nord fra Skien, er man der, og fra Bryggen ved Notodden er der ca. 15 Minutters Gang til Seminariet. Ved Seminariet er det endel Forandringer i den seneste Tid. Bestyreren, Bernt Støylen, er flyttet til Kristiania. I hans Sted ansattes som midlertidig Bestyrer Seminariets Andenlærer, Cand. theol. P. Hognestab. Som Andenlærer ansattes Cand. theol. Ivar Aartun, der før har virket som Lærer ved Voldens Privatseminar paa Sundmøre. P. Hognestad, der er ansat som Stiftskapellan i Kristiania, fraflytter Stedet ved dette Skoleaars Slutning. Han har for Seminariet været en meget dugelig Mand. Med Støylen og Hognestad mister Anstalten to stærke Krefter. Men «Seminariets Far», Asbjørn Knutsen, er fremdeles ved godt Mod. Det har altid hidtil vist si siger Knutsen, at naar vi har mistet vore dygtige Folk, saa har vi faaet nogen endda dygtigere isteden. I Forstanderskabsmøde den 25de Marts ansattes som Bestyrer af Seminariet Cand. theol. Alfred Hauge, der nu er Katheket paa Kongsvinger. Han er 36 Aar gammel. Alfred Hauge, der er Bror af Sognepræst Hans Nilsen Hauge i Eidanger, og Søn af afdøde Prost Andreas Hauge i Skien, er Sønnesøn af Bondegutten, den kjendte Lægprædikant, Hans Nilsen Hauge fra Tune i Smaalenene. Det skal være en særdeles evnerig og energisk ung Mand. Han tiltræder sin Post ved Seminariet fra først kommende Skoleaars Begyndelse. Seminariet og Ungdomsskolen besøges for Tiden af 170 Elever. Jeg saa endel af det Træsjærerarbeide, Ungdomsskolen har udført i Vinter. Det var vakkert. Ingen kan nægte det. Læreren, en Aamotsdøl ved Navn Fyrileiv, er en Mester. Seminariet har en Forening for fri Læge og Medicin, der bæres ved frivillige Tilskud fra Eleverne. Dr. Helmers er Seminariets Læge.

Tinfos Fabriker.

Ved Tinfos er 2 store Cellulocefabriker. Den største blev sat igang ben 28de Marts 1898 og bærer Navnet «Den amerikanske Fabrik» til Forskjel fra «Gamlefabriken». Fra Fabrikerne udskibes ca. 11,000 Ton Raastof hvert Aar. 90 Mand er syselsat ved disse Fabriker. I ArbeidsIønning udbetales gjennemsnitlig hver Uge 1,400 Kroner. Her ved Tinfos er anlagt en vældig Kraftstation for elektrisk Drift. Den er lige stærk som 6000 amerikanste Heste. Herfra drives en større Carbidfabrik, som staar lige ved Hitterdalsvandet, ca. 400 Meter nedenfor Tinfos. Det har været et svare Kluds med den Fabriken med Sag mellem Aktieselskabet og det Værksted i Tyskland, som skaffede Maskinerne. Men nu skal det være klappet og klart, og nu begynder man nok snart at lave Carbid. Den skal være aldeles «utifraa» som Lysmiddel, saa nu snart kommer Telemarkingerne til at hive Parafinlamperne under Staburet, akkurat som de før har gjort med de gamle Eplekvenner.

Tømmerrende.

Tinaaen danner flere stygge Fosse, saasom Svælgfos og Sagafos i Lilleherred. Hvert Aar splintres her under Flødningen mange Thyvter Tømmer til Fliser og Stumper, og Tømmereierne paaføres store Tab, Gaardbruger i Lilleherred, Ambros Haave m. fl. har derfor udklækket en Plan om Bygning af en Tømmerrende lige fra Svælgfos i Lilleherred til Notodden. Renden vil i Tilfælde først bli lagt gjennem en Tunnel i Fjeldet og siden i skraa Retning den lange Strækning mod Hitterdalsvand. Udgifterne er foreløbig beregnet til omkring 1 Million Kroner. Alle Skogeiere ovenfor Tinfos skal i Sommer drøfte denne Plan paa et Møde i Gransherred.

Veir og Vind.

Huttetu, hvor surt og koldt her er! Bladene fortæller, at der skal være varmt nede i Europa; men hidop kommer den nok sent ogsaa iaar, lader det til. Vi er sidst i April, men bidende koldt er det som paa en Vinterdag. Man vaagner en Morgen med sneklædte Marker, fryser og fyrer i Ovnen som ved høgste Vinter. Ingen har endnu rørt Plog eller Harv. Men vent bare! Varmebølgen kommer, og før vi ved Ordet af, blir der atter Vaar i Norge.

Fra Skandinaven 22. mai 1903 (Trykt gotisk) Avskrift Ole Arvid Vassbotten

TIL TOPPEN AV SIDEN