I mai maaned for 20 aar siden kom en ung virkelysten læge for at begynde praksis i Hitterdal Han kom fra Haugesund, hvor han hadde praktisert en 3 aars tid. Han slog op sit paulun i Meieribygningen i den stille, landlige idyl som den gang betegnet den industriby Notodden. Det var doktor Carsten W. Janke. Han hører altsaa til vor bys pionerer og vi fandt det derfor paa plass at søke ham for at faa høre om hans første indryk fra stedet.
— Det var ikke rare gaterne med Notodden for 20 aar siden, sier doktoren. «Viktoria» og «Furuheim» hotel, de veirbitte, allerede den gang alderstegne husmandshytterne Tinnesand, Teksten og Notodden, bebyggelsen omkring Tinfos fra Allersbakken til Sagafos samt en del enslige smaahus anbragt som det kunde falde sig langs almannaveien, det var hele stasen. Av industrielle bedrifter var Carbidfabrikken nylig kommet i drift, og Tinfos Papirfabrik hadde eksistert siden 1875. Desuten hadde jo Notodden seminar begyndt sin virksomhet. Ellers var Notodden klædt med dyster furuskog, saa at man kunde gaa sig vild i den.
–Deres første mindeværdige oplevelser paa Notodden.
–Det maatte utvilsomt være mit første møte med gamle doktor Helmers.
Saasnart jeg hadde faat indlagt telefon og endnu mens jeg var i fuld aktivitet med at pakke ut mit habengut, ringte Helmers op og vilde tale med mig. «Jeg vilde gerne se Dem, – se Dem ja,» – sa han paa den maate, som han var alene om. Jeg indfandt mig paa hans kontor, hvor jeg blev mottat med følgende i sandhet trøstefulde bemerkninger: — «Jasaa, det er altsaa Dem som er kommet hit for at sulte ihjel nu? De kan jo selv følgelig faa litt av hvert at gjøre av mig», sa han. Men noget levebrød blir det ikke her paa stedet, men — jo længere reiser jeg kan skaffe deg, om det saa var til Kautokeino. Jeg begynder jo at bli gammel nu og vil gjerne holde mig til kontorpraksisen. Foreløbig faar De ta en tur til Helleberg i Gransherad. Der er en som har har skaaret puls aaren over paa sig.» Og uten at oppebie mit svar tok han telefonen til Gransherad og sa: «Jeg kan altsaa ikke komme, men dere faar doktor allikevel. Doktor Janke reiser op øieblikkelig.»
Det hjalp ingen kjære mor. Jeg maatte avgaarde. Kaldt var det som i mars, endda det var i mai. Jeg var daarlig klædd og kom frem aldeles forfrossen, men jeg tok fat saasnart fingrene vilde krøke sig om instrumenterne. Og det lyktes mig at finde aaren og underbinde den.
End Helmers’ uheldsvangre spaadom, slog den til? Fra begyndelsen var det ikke for fett. Jeg slet svært i det med ekonomiske bekymringer. Men det rettet sig jo efter hvert, om det end varte en stund før jeg fik fast fot i sadlen. Og da de store anlæggene begyndte i 1905 blev det mer end nok at gjøre. Allikevel regner jeg aarene 1902-03 og 04 som mine kjæreste aar paa Notodden. For det første var det langt vakrere her da end nu. Og folkelivet var mere originalt. Den gang var det Hitterdalsbønderne som satte sit præg paa stedet. Naar de kom i sine vakre nasjonaldragter, fulgte jeg dem med øinene saa langt jeg kunde se dem. Specielt nævner jeg kvindedragterne, som var de vakreste og mest originale jeg nogen gang har set. Mange av disse staute bondefolk er nu døde, og de gjenlevende er likesom forsvundet fra byen. De sitter vel som driftige Gårdbrukere og trauste bondekoner paa gaardene rundt omkring bygden, – folk som den gang stod i sin ungdoms kjækkeste og vakreste vaar.
— Og trots forandringen har De altså ikke flyttet andetstedshen, – kanske ikke en gang tænkt paa det.
— Som de fleste tilflyttede Notodd-borgere har jeg tænkt at Notodden bare skulde bli en stasjon paa livsveien med det kortest mulige ophold. Men som de samme fleste har jeg stadig utsat realisasjonen av denne tanke. Rimeligvis av den grund at Notodden naar det ret kom mer til stykket er et ganske levelig sted. Og er det ikke merkelig! Folk som flytter bort, de kommer om kortere eller længere tid tilbake igjen, – netop til det vanaktede Notodden. Det er rart. Men det er saa. Jeg kun de nævne flere eksempler.
— De har jo foretat mange utenlandsreiser?
— Av mine 20 aar paa Notodden har jeg været tilsammen 5 aar utenlands, hvorav to aar ved Syd Georgia, hvor jeg var læge ved hvalfangstselskapene. Desuten har jeg besøkt England, Frankrike, Tyskland og nu sist Spanien og Nord-Afrika. Endelig har jeg jevnlig gjort tjeneste som sanitetskaptein paa flere eksercerplasser sist i 1918 ombord paa kanonbaaten «Frithjof» under nøitralitetsvernet.
— Jeg har hat den lykke at ha en freidig og livsglad kvinde som hustru ved min side. Uten hende hadde jeg ikke holdt ut.
Jeg har altid været glad i de lange strabadiøse reiser helt til det siste aar, da det synes som jeg ikke taaler dem. Særlig glad er jeg i Hovin, baade befolkningen og bygden. Forøvrig har jeg intet at beklage mig over til nogen kant. Folk har likt mig og jeg dem, og trots mine mange fravær og den skarpe konkurrance har jeg ikke mistet mit gamle klientet og har i aarenes løp vundet mange venner blandt mine patienter.
*
Doktor Janke er anset som en dyktig læge. Hans kundskaper og interesser strækker sig forøvrig langt længere end til medicinen. Han har saaledes et vart øre for sprog og musik, stor bokelsker og glad i naturen.
Paa grund av hans enestaaende fortællerevne er samtale med doktor Janke altid interessant og krydret med esprit og vidd. Er hans dom om folk og forhold kan hænde ofte en smule subjektiv med en understrekning av mild spot, — træffende og vel turnerte er hans karakteristikker dog altid. Kommunalpolitik har han, sier han selv, aldrig interessert sig for. Og allikevel vil man mindes hans velskrevne indlæg i «Teledølen» for nogen tid siden i et saa utpræget kommunalt anliggende som vandspørsmaalet.
Doktor Janke er nylig kommet op fra et kortere sykeleie, hvilket i nogen tid har hindret vort intervju. Vi ønsker doktoren hurtig bedring og tillykke med de før ste 20 aar som læge paa Notodden.
Tilslut kan vi bringe vore læsere den glædelige meddelelse at doktoren i kjælderform vil gi tilbeste en del av sine oplevelser i de forløpne aar som læge.
*
I desember 1922 døde dr. Janke bare 55 år gammel, så sykdommen var nok mer alvorlig enn de trodde da han ble intervjuet i mai samme år.
Minneord 2. desember 1922
Dødsfald
Læge Carsten W. Janke, Notodden, er avgaat ved døden paa Diakonhjemmet i vestre Aker. Han hadde et aars tid været sykelig og ble kun 55 aar gammel. Doktor Janke var fra Brevik og var søn av prost Gustav Janke. Han praktiserte først i Kopervik, senere i Haugesund, nedsatte sig i 1902 paa Notodden, hvor han hele tiden senere virket. Dr. Janke hadde ord for at være en dygtig læge og var almindelig av holdt paa stedet.
*
Janke var fra Brevik, f. 12. juli 1867. Han kone het Johanne og bodde den første tiden i Hefres gård, senere i Storgata 29
De årene Janke praktiserte som lege på Husvik Harbour Syd-Georgia var hans kone Johanne med. Som en kuriositet kan det nevnes at han og hans kone den 18. januar 1915 var fødselshjelpere for Syd-Georgias borger nr. 2 (Fritjof Andersen)
Avskrift fra Teledølen onsdag 31. mai 1922 og Tidens Tegn 2.12.1922
Ole Arvid Vassbotten
